2BM til FMI Industridag den 23. august 2018

I samarbejde med Ebicon, deltog 2BM den 23. august som udstiller til FMI Industridag afholdt af Forsvarsministeriets Materiel- og indkøbsstyrelse (FMI). Arrangement havde fokus på samarbejde og udvikling af relationer mellem udstillere og FMI.

 

København, 28. august 2018 – Det var en af de største eksterne tilslutninger af virksomheder, som FMI havde samlet til årets ”FMI Industridag” – et arrangement som er en del af Forsvarsministeriets “Open for Business strategi”. Set fra 2BM’s og Ebicons side, blev dagen håndteret meget professionelt af FMI Industrikontor.


Vores budskaber om at lave en smidig sammenkobling mellem leverandørdata, materiels performance data og integration samt deres anvendelse ved mindst mulig administration, blev præsenteret i lyset af ”Industrial Internet of Things” (IIoT) og ”Internet of Things” (IoT).

Her fokuserede 2BM og Ebicon på materiellets livscyklus med de tilhørende arbejdsprocesser fra idé-fasen til anskaffelsesprojektet samt den efterfølgende overgang til materieldriftsfasen til og med bortskaffelsesfasen.


De forskellige faser rummer mange dataaspekter, som skal tilgå rettidigt i forhold til økonomi- og logistikstyring, samt muligheden for at gennemføre operationer baseret på retvisende data. Data er, fra vores synspunkt, en ”ny ressource” som skal udnyttes fremadrettet.

I flere organisationer er der endnu ikke er udarbejdet faste procedurer for Internet of Things, hvorfor 2BM og Ebicon brugte dagen til at præsentere mulighederne i dette budskab.

Med over 160 udstillende virksomheder og ca. 700 eksterne besøgende var arrangementet velbesøgt og gav anledning til mange gode dialoger.

Share This