Det intelligente ERP-system er en stabil kerne i en usikker verden
Det intelligente ERP-system er en stabil kerne i en usikker verden
Usikkerhederne om de globale forsyningskæder kalder på et opgør med årtiers mantra om, at man skal source globalt. Det fleksible og AI-baserede ERP-system bliver afgørende for, at virksomheden kan reagere hurtigere og beskytte sig selv bedre på et uforudsigeligt marked, forklarer partner Flemming Frost fra SAP-huset 2BM.
Verden er uforudsigelig. I morgen byder sikkert på ændrede forretningsvilkår, som virksomheder ikke havde fantasi til at forestille sig i går.
Virksomheder med globale forsyningskæder fra leverandører i Kina og andre asiatiske lande har de seneste år været udfordrede i en grad, som de næppe havde forestillet sig tre år tilbage.
I det hele taget har de seneste års dramatiske begivenheder givet virksomheder mange gode grunde til at tage deres forretningsfilosofi op til revision. Og det gør de da også i stigende grad, forklarer Flemming Frost, partner i SAP-huset 2BM.
”De har behov for at disrupte årtiers mantra om, at man skal source globalt, for nu har de mærket på egen krop, hvor magtesløse de bliver, når der opstår usikkerhed i de globale forsyningskæder. Det efterlader dem i en situation, hvor de på kort sigt ikke selv kan løse problemet. Det er utilfredsstillende og på sigt økonomisk ødelæggende”.
Flaskehalse og nedlukninger
På få år har vi set flaskehalse på råvarer, pandemi og nedlukninger, blokering af Suezkanalen, krig i Ukraine, sanktioner mod Rusland og stigende energipriser. Og i Kina fører covid-19 stadig til nedlukninger, der påvirker leverandører til danske virksomheder.
”Det er alt sammen forhold, der skaber usikkerhed i danske virksomheder, der ofte er helt uden indflydelse på, hvordan disse problemer, der påvirker dem så kraftigt, bliver løst. I flere årtier har det været common sense at flytte produktion til Kina og omegn, fordi det reducerede produktionsomkostningerne, og de almindelige forbrugere har på den konto fået mange varer billigere i årevis. Men nu er vores outsourcing et problem, og jeg tør slet ikke tænke på, hvad der sker, hvis Kina invaderer Taiwan, og USA og EU svarer igen med handelsstop mod Kina. Men de scenarier er man altså nødt til at forholde sig til i dag.”
Fra just-in-time til just-in-case
Ifølge Flemming Frost har mange virksomheder dog allerede set faren og er i gang med ændre deres set-up. De hjemtager produktion, enten til deres nærområde eller til egenproduktion.
Ifølge Flemming Frost er der en global trend i gang.
”Virksomhederne går fra just-in-time til just-in-case. Just-in-time indebærer hyppige leverancer og små lagre og har stabile forsyningskæder som en betingelse. Men som verden er nu, giver just-in-case-strategier mere sikkerhed. Du har højere lagerføring og mere lokal og måske også dyrere produktion, men du er mere sikker på, at du kan få dine egne varer ud ad døren til dine kunder.”

Overblik i fokus
Men det kræver overblik og fleksibilitet at gøre sin virksomhed mindre sårbar over for pandemier, geopolitiske spændinger og knas i forsyningskæderne, når tingene spidser til.
Her kommer SAP’s ERP-systemer virksomheder til hjælp.
”SAP udmærker sig ved at være det klart mest fleksible standard-ramme-system på markedet, og med det nye intelligente system SAP S/4HANA bliver det blot endnu nemmere at tilpasse sine processer og valg i forhold til den udvikling, man har brug for. I SAP S/4HANA er forretningsoverblikket i fokus, så man hurtigt kan skaffe sig overblik over situationen, både på leverandørsiden, i egenproduktionen og på kundesiden. Med systemets udnyttelse af kunstig intelligens og indbyggede analyser får ledelsen optimale muligheder for at træffe hurtige valg i virksomhedens interesse, når vilkårene pludselig ændrer sig,” siger Flemming Frost.
Analyser i realtid
SAP reagerer på symptomer – måske før ledelsen selv får øje på dem.
”Et system som SAP S/4HANA foretager konstant analyser, man har gavn af som virksomhed. SAP viser dig ikke bare et billede af din historik, men giver dig en opdateret status i realtid på den aktuelle situation i forhold til helt verserende trends, og kommer endda med forslag til, hvad du bør gøre. Det kan være tegn på vigende leveringstider fra leverandører eller omkostninger, der får alarmer til at ringe, så virksomheden tidligst muligt opdager, at eksisterende kostkalkulationer ikke vil holde.”
Træffe optimale valg
Ifølge Flemming Frost er SAP det ERP-system, der håndterer den omskiftelige verden bedst, når det stiller sit potentiale til rådighed med uendelig mange standardprocesser.
”Den aktuelle geopolitiske usikkerhed og alle de andre udfordringer, der har været for virksomheders forsyningskæder, har tydeliggjort, hvor vigtigt der, at man som virksomhed besidder det beslutningsapparat, der kan hjælpe en med at træffe optimale valg, så man stadig kan tjene penge, selv om vilkårene ændrer sig med kort varsel. I en statisk verden kan det skræddersyede ERP-system sikkert optimere hver eneste lille proces til perfektion. Men i en omskiftelig verden er det et fleksibelt og intelligent standard-ramme ERP-system, som man har brug for, for at man kan omstille sig til de nye vilkår, tids nok til at forretningen ikke lider unødig skade.”

Flemming Frost
COO, 2BM
”Virksomhederne går fra just-in-time til just-in-case. Just-in-time indebærer hyppige leverancer og små lagre og har stabile forsyningskæder som en betingelse. Men som verden er nu, giver just-in-case-strategier mere sikkerhed. Du har højere lagerføring og mere lokal og måske også dyrere produktion, men du er mere sikker på, at du kan få dine egne varer ud ad døren til dine kunder.”
Artikel fra Jyllandsposten, 22. oktober 2022
Vil du vide mere om SAP S/4HANA?
Kontakt os i dag!
Giv os et kald på 35 55 55 75 eller send os en besked