GRADUATE PROGRAM
Kickstart din karriere som SAP-konsulent
Bliv en del af 2BM, Part of SOA Peoples Graduate Program, og få færdigheder, viden og selvsikkerhed i det at blive en dygtig SAP-konsulent. Vi rekrutterer og udvikler unge kandidater i samarbejde med SOA People hvert år.
Vil du være 2BM SOA Graduate 2023?
Vi glæder os til at høre fra dig.
Form din fremtid – din chance for at accelerere din karriere
Vil du være en del af en spændende konsulent- og softwarevirksomhed, der arbejder med innovative IT-løsninger for Danmarks største virksomheder? Hvis du også har sans for udvikling og teknologi samt forretningsforståelse, så er 2BM, Part of SOA People det perfekte sted for dig!
Ved at deltage i vores Graduate Program vil du:
- Udvikle centrale konsulentkompetencer, som du kan bruge i resten af din karriere
- Gennem erfaring på tværs af brancher, lære at arbejde med de bedste SAP talenter i hele Europa
- Arbejde med verdens førende Enterprise Resource Planning (ERP) løsninger og opnå omfattende forretningsforståelse med fokus på enten logistik eller finansielle processer
Dette er en unik mulighed, for at kickstarte en konsulentkarriere inden for SAP. Kender du ikke allerede til SAP kan du se mere om systemet på linket SAP (software program).
Hvad er SOA People Academy?
Programmet begynder med seks intensive uger i udlandet, hvor du vil blive undervist i SAP og andre discipliner, som er vigtige for at blive en dygtig konsulent. Den første tid finder sted på SOA People Academy og inkluderer enkelte weekender.
Se videoen for at lære mere om SOA People Academy.
“This is a wow-experience. We’ve only been here for a week and a half, but never have I ever learned so much in so little time. Can’t wait for the next weeks to come. Humbled and happy to be a part of this, alongside with my fellow Danes from 2BM, Part of SOA People and colleagues from Germany, France, the Nederlands and Belgium” udtalelse fra en af vores Graduates – Sophie.
Efter akademiet.
Efter introduktionsperioden arbejder du som konsulent på vores kundeprojekter. Du vil blive tildelt en mentor og følge en oplæringsplan. Det er en fuldtidsstilling med base på vores kontor i København eller Aarhus – alt efter hvad der passer dig bedst. Vi har en unik virksomhedskultur med fokus på personlig udvikling med løbende uddannelse. Vi har en uformel omgangstone og masser af gode oplevelser, der gør jobbet og kollegerne værdsatte hver dag.
Vi tilbyder:
- Et sjovt og uformelt arbejdsmiljø med kunder i flere forskellige brancher
- Oplæring i både bløde og faglige færdigheder samt personlig coaching i at blive SAP-konsulent
- Øjeblikkelig fastansættelse med konkurrencedygtig løn fra første dag
- En omfattende personlig udviklingsplan og en række karrieremuligheder du kan opleve, før du beslutter, om det er det rigtige for dig.
Er vi et match?
Vi lægger stor vægt på dine kompetencer og personlighed. Du skal være interesseret i projektarbejde ude hos kunderne og have god forretningsforståelse. Det er også vigtigt, at du er proaktiv og kan arbejde selvstændigt med opgaveløsninger, herunder planlægge og styre dine egne projektaktiviteter i samarbejde med projekt-teamet.
Ideelt set har/er du:
- Har afsluttet eller er ved at afslutte din bachelor eller kandidatgrad indenfor erhvervsøkonomi, ingeniørfaget eller lignende
- Har god forretningsforståelse og måske allerede stiftet bekendtskab med især regnskab og finansielle processer
- Er analytisk og resultatorienteret
- Har en grundlæggende viden og interesse for logistik og finansielle processer
- Er proaktiv og kan arbejde selvstændigt med opgaveløsning
- Kan kommunikere på et professionelt niveau såvel skriftligt som mundtligt på dansk og engelsk
Hvem er vi?
2BM, Part of SOA People er et førende konsulenthus med fokus på SAP. Vores mål er at skabe innovation og engagement hos, og merværdi for vores kunder. Vores omfattende viden inden for IT og forretningsprocesser skaber værdi på tværs af teknologier, platforme og produkter. 2BM, Part of SOA Peoples mål er at komme i top-3 af leverandører inden for SAP software og services i Europa. Vi er et agilt team med høj diversitet, der arbejder med forretningsudvikling. Vi udvikler bl.a. på et koncept og en model for industrien, som skal understøtte en mere bæredygtig fremtid. Vores kontorer ligger centralt i København og Aarhus. Vi lægger stor vægt på det sociale aspekt, og som medarbejder hos 2BM, Part of SOA People møder du hver dag dygtige, positive og motiverede kolleger. Som virksomhed har vi oplevet stor vækst de seneste år. Der er højt til loftet og ambitioner om at vokse yderligere – både for den enkelte medarbejder og for virksomheden som helhed.
Hos 2BM, Part of SOA People værdsætter vi frihed og ansvar, og du bliver en del af et team med passionerede kolleger. Fælles for os alle er vores professionelle tilgang og at vi har SAP og forretningsudvikling i centrum. SAP er det fedeste softwarefirma, du aldrig har hørt om – se mere om SAP i denne video.
Hos 2BM, Part of SOA People værdsætter vi frihed og ansvar, og du bliver en del af et team med passionerede kolleger. Fælles for os alle er vores professionelle tilgang og at vi har SAP og forretningsudvikling i centrum. SAP er det fedeste softwarefirma, du aldrig har hørt om – se mere om SAP i denne video.
Hold dig opdateret!
Få inspirerende nyheder om events og artikler fra 2BM SOA People
Tilmeld dig →

Udforsk mere.