Artikel offentliggjort i BusinessInsights 02/06/2020.

Klik her og læs: Kunstig intelligens er essentielt for danske virksomheder

Kunstig intelligens er essentielt for danske virksomheder

I trit med at den kunstige intelligens bliver stadig mere avanceret, er det vigtigt for virksomheder at indse, at de ikke kan sætte sig uden for den digitale tranformation. Den vil gøre underværker for deres virksomhed i fremtiden, og ­sikre konkurrencedygtigheden

Mange tror at kunstig intelligens, AI, er en teknologi som så mange andre, og at det ikke haster at komme med på den. Men Lars Bork Dylander, partner og ejer af virksomheden 2BM, fortæller at AI er en teknologi der kommer til at ændre alt for virksomhederne.

”Her hos 2BM arbejder vi blandt andet med implementering af SAP-systemet hos vores kunder, og den digitale transformation betyder, at vi nu skal skifte fra R3 til S4. Det er et relativt stort skridt der berører alle virksomhedens grundprocesser. Her tror mange så at den brændende platform er, at supporten på den eksisterende version udløber i 2027, og at det er derfor at det er vigtigt at de skifter,” forklarer Lars Bork Dylander.

Men det er ikke tilfældet. Den brændende platform her er, at der kommer en ny version af ERP-systemet, der bl.a. er baseret på kunstig intelligens, og som tilbyder meget store gevinster for virksomhedernes forretning.

”Så hvis du ikke kommer med nu, så får du en udfordring med overhovedet at kunne følge med,” pointerer Lars Bork Dylander.

Han mener at der er et stort spørgsmål, for hvad udviklingen i teknologien betyder for virksomhederne lige nu.

”Vi kalder det for ’The Big Why’, og det dækker over den tvivl ledelsen i mange virksomheder har for, hvad den digitale transformation egentlig betyder for deres virksomhed her og nu, og om det i virkeligheden har stor betydning for deres virksomhed,” siger Lars Bork Dylander.

En ren naturkraft

Der er dog ingen tvivl om, at den digitale transformation, og dermed den hastige udvikling af AI, vil få en stor betydning for virksomheders udvikling og konkurrence­udvikling.

”Den innovation vi ser, er en ren naturkraft, og den driver vores verden og forandrer den. Det betyder også, at du ikke kan sætte dig uden for den digitale transformation,” påpeger Lars Bork Dylander.

En af de meget væsentlige ting vi ser her og nu er, hvordan AI bliver bygget ind i alle systemer, hvordan det hjælper, og hvordan algoritmer bliver en integreret del, der supporterer virksomhedens daglige forretning.

”Den kunstige intelligens bliver hele tiden bedre og mere avanceret, og de algoritmer den er bygget op af, bliver mere og mere integreret i alle dele af forretningen. Derfor er det vigtigt at tage AI alvorligt,” påpeger Lars Bork Dylander og fortæller at der ingen tvivl er om, at vi er på vej mod autonome virksomheder, på samme måde som vi nærmer os autonome biler.

”Det interessant er, hvordan du gør din forretning klar til fremtiden, og hvad det helt præcist kommer til at betyde for din forretning,” siger Lars Bork Dylander.

Kommer til at gå hurtigere

Det kommer til at betyde en del andre måder at arbejde på, for de algoritmer der kommer til at drive store dele af virksomheden, og drive dig fremad, vil interagere med dig på en anden måde.

”I dag er det dig der interagerer med dine systemer, f.eks. dit ERP-system. Men fremover vil det blive EPR-systemet der interagerer med dig, og det betyder at du skal vænne dig til at arbejde på en helt ny måde,” forklarer Lars Bork Dylander.

Som et eksempel forklarer Lars Bork Dylander, at vi har været vant til at trække informationer ud af systemerne for at få viden om vores virksomhed.

”Men det kræver at du ved, hvilke data der er interessante. Mange ved det ikke præcist, og derfor trækker de enten de forkert, for mange eller for få data ud. Men morgendagens systemer vil automatisk levere præcis de data der er interessante for dig og din virksomhed. Det lader sig naturligvis kun gøre, hvis AI er dybt integreret i dine forretningssystemer,” pointerer Lars Bork Dylander.

Han slutter af med at fortælle, at hvis virksomheder ikke kommer med nu, så vil de fremover få store problemer.

”De forandringer der kommer med AI, IoT, 3D-print, robotter og mere betyder også, at du ikke vil kunne konkurrere ”op ad”. Altså – skal du ikke forvente at kunne konkurrere som industri 3.0 virksomhed mod industri 4.0 virksomheder, der omfavner disse teknologier. Så hvis du skal klarer dig, skal du være klar til at lytte til svarene på ’The Big Why’, og bruge de nye teknologier maksimalt,” slutter Lars Bork Dylander.

“Hvis du ikke ­kommer med nu, så får du en udfordring med overhovedet at kunne følge med”

Lars Bork Dylander

Lars Bork Dylander

CEO & Partner

Artikel offentliggjort i BusinessInsights 02/06/2020.

Klik her og læs: Kunstig intelligens er essentielt for danske virksomheder

Vil du vide mere om digitale transformation og AI?

Kontakt os i dag! Giv os et kald på  35 55 55 75 eller send os en besked

9 + 6 =

Share This