Ny salgsdirektør i 2BM, Karina Vittrup, sammen med CEO, Lars Bork Dylander.

Ny salgsdirektør i 2BM

Med Karina Vittrup som ny salgsdirektør ruster et af Danmarks største SAP-huse, 2BM, sig til den digitale transformation, som 2BMs kunder står overfor.

Et af Danmarks største specialiserede SAP-huse, 2BM, har ansat Karina Vittrup som ny salgsdirektør pr. 1. august. Karina Vittrup kommer senest fra Deloitte. Her var hun salgsansvarlig for et nordisk kundeprogram i en organisation målrettet strategiske kunder med en vækstagenda og større forretningsmæssige transformationer.

I 2BM får Karina Vittrup ansvaret for salg og marketing, herunder implementeringen af en ny salgsstrategi, som ifølge CEO Lars Bork Dylander vil styrke 2BM og husets kunder på to væsentlige områder.

En sælgende organisation

”For det første vil vi med Karina ved roret skabe en sælgende organisation, hvor alle deltager i samarbejdet med kunderne. I dag er det vigtigt, at kunden ikke kun møder én type profiler, men dedikerede specialister med forskellige roller og kompetencer, der hver især skaber værdi i det partnerskab, vi indgår med vores kunder.”

Et marked under transformation

”For det andet tiltræder Karina på et vigtigt tidspunkt for 2BM, vores kunder og det marked, vi agerer i. Mange af vores kunder står midt i eller lige foran en digital transformation, hvor de blandt andet skal skifte ERP-system til SAP S/4HANA med uanede muligheder for at udnytte data og intelligens. Det stiller simpelthen nogle helt anderledes krav til os som betroet samarbejdspartner. Derfor er vi meget glade for at få Karina, hendes kompetencer og mindset med på holdet,” siger han.

Fra tradition til nytænkning

Ifølge Karina Vittrup rækker en traditionel konsulenttilgang, hvor specialister går enegang, ikke, når konsulenthuse skal matche de ofte komplekse udfordringer, virksomheder står med som følge af den digitale transformation.

”I dag kan du ikke drive salget fremad som en enmandshær. Du skal derimod sætte et team, hvor specialister med forskellige styrker og kvalifikationer rådgiver og arbejder sammen med kunden. På de store strategiske projekter er det blevet rigtig svært at matche kundens forventninger, hvis man går solo. I stedet er det 2BM som forretningspartner, som tager med på kundernes rejse ind i den nye forretningsdimension, digitaliseringen skaber.”

Digitaliseringen skal også styrke 2BM selv

”Vi skal også tage vores egen medicin, for vi skal selv blive bedre til at udnytte digitale platforme til at styrke kommunikationen med kunder og opnå endnu bedre føling med deres situation og behov. Det skal være friktionsløst at samarbejde med 2BM,” siger hun.

SAP til hele Danmark

2BM rådgiver kunder i hele landet fra kontorer i København og Aarhus og leverer primært tilpassede SAP-løsninger til virksomheder inden for områderne SAP HR/ERP, Compliance & Data Privacy samt Mobility. 2BM er certificeret SAP Platinum Partner og som et af få SAP-huse i Danmark også certificeret Partner Center of Excellence. I august 2020 fejrer 2BM sit 20-års jubilæum.

Mediekontakt hos 2BM

Marketing Manager

Marie Hundevad Malmer

Email: mhm@2bm.dk

Tel.: +45 2610 0026

Call Now Button35 55 55 75