2BM får Europæiske SOA People som ny medejer

5. juli 2022: Med 2BM som en del af familien, opnår SOA People en strategisk platform for vækst i Norden. Opkøbet er på linje med SOA People’s mål om at blive en top 3 SAP software- og -serviceudbyder i Europa.

Europas førende Platinum SAP-partner SOA People udvider sine nordiske aktiviteter og SAP-softwarekapaciteter ved at overtage 51% af det danske SAP-konsulenthus 2BM med tilhørende teknologier.

2BM giver SOA People en strategisk platform for vækst i Norden, og opkøbet er på linje med SOA People’s mål om at blive en top-3 SAP software- og -serviceudbyder i Europa og opnå en omsætning på € 250 mio. 2BM og SOA People har i en årrække samarbejdet om softwareløsninger, især inden for asset management, og med mange fælles kunder i nord- og vesteuropæiske lande var opkøbet et logisk næste skridt for begge organisationer.

Tilføjelsen af 2BM og de SAP software applikationer, som det danske SAP-hus har udviklet, vil yderligere styrke SOA People’s portefølje af intellektuelle rettigheder, som omfatter softwareløsninger til kreditstyring, asset management, lagerstyring og værdistyringsplatform. Derudover vil den kombinerede rådgivning og geografiske rækkevidde styrke begge organisationers ekspertise i SAP S/4HANA til at drive digitale forretningstransformationer.

Med SOA People som ny medejer vil 2BM få en strategisk fordelagtig platform til at skabe den nordiske ekspansion. SOA People har mere end 700 SAP-eksperter og 14 regionale kontorer i 6 lande er SOA People er 100 procent fokuseret på SAP. Det giver det perfekte fundament for yderligere innovation, engagement og værdi for kunderne på tværs af alle regioner

Derudover vil 2BM drage fordel af SOA People Academy’s succesfulde track record for SAP-praktikanter. Akademiet har allerede uddannet over 600 kandidater til en karriere i SAP. Kandidaterne har gennemført et omfattende træningsprogram for at udstyre dem med de færdigheder, der kræves for at blive en værdifuld SAP-konsulent.

Lars Bork Dylander, CEO, 2BM, siger: ”Bredden og dybden af SOA People’s SAP cloud-kapacitet sammen med SAP-integrerede softwareløsninger og paneuropæisk rækkevidde vil give vores kunder et mere omfattende udvalg af tjenester og innovative produkter. Vores kunder vil få fordel af en endnu større organisation af SAP-specialister med et enestående niveau af ekspertise og kundefokus.”

”Købet af 2BM er central for vores ekspansionsstrategi i Norden og udgør næste fase i den fortsatte udvikling og levering af SAP-løsninger, -tjenester og vores egen integrerede pakke af software i hele Europa,” fremhæver Khalil Hodaibi, CEO i SOA People Group. ”Vi kender hinanden i forvejen, vi har arbejdet sammen, og det faktum, at vi tager et strategisk skridt sammen, er simpelthen det næste logiske trin i vores udvikling sammen. Vi byder de 120 ekstraordinære 2BM-medarbejdere velkommen i vores familie, og ledelsesteamene hos SOA People og 2BM ser frem til at levere endnu mere forretningsværdi til vores kunder.”

Alain Georgy, Head of MidMarket Sales EMEA North, SAP siger: ”SAP MidMarket opererer i en meget dynamisk økonomi, og væksten i Norden er stærk. Vi er glade for, at disse to betydelige SAP-partnere går sammen om øget bæredygtig vækst i regionen. Det vil bringe vores europæiske SAP-kunders oplevelse til det næste niveau.”

 Khalil Hodaibi

Khalil Hodaibi

CEO and Chairman, SOA People

Lars Bork Dylander

Lars Bork Dylander

Partner & CEO, 2BM

 Khalil Hodaibi

Khalil Hodaibi

CEO and Chairman, SOA People

Lars Bork Dylander

Lars Bork Dylander

Partner & CEO, 2BM

Om SOA People

I over 15 år har SOA People været en førende partner inden for Business Strategy Execution baseret på SAP. Virksomhedens mål er at rådgive sine kunder med at transformere sig til exceptionelt effektive og højt ydende virksomheder. Med sine relevante tilbud, gennemprøvede metoder og professionelle tilgang kan SOA People være stolt af en imponerende track record af innovative projekter på tværs af alle brancher og i virksomheder af alle størrelser. En paneuropæisk partner med en international rækkevidde og 700 specialister, SOA People leverer og understøtter succesfuldt hele SAP-teknologistakken til over 900 kunder og hjælper dem med at tænke stort og vokse hurtigt.

https://www.soapeople.com/

Om 2BM

2BM er grundlagt i år 2000 og er et førende SAP it-, konsulent- og udviklingshus, der har som mål at bringe morgendagens effektive teknologi ind i nutidens forretningsprocesser. 2BM hjælper kunder i Norden fra kontorer i København og Aarhus. Vores mission er at hjælpe vores kunder til at strømline måden at drive forretning og derigennem skabe fremtidens digitale arbejdsplads.

https://2bm.dk/

https://2bmsoftware.com/

Kontakt

For mere information kontakt:

Lars Bork Dylander, CEO, 2BM           lbd@2bm.com

Khalil Hodaibi, CEO, SOA People       Khalil.Hodaibi@soapeople.com

Call Now Button35 55 55 75