af Simon Schmidt

​Stroppetur for akademikere

SuccessFactors Onboarding 2.0

Når dine naboer har skilte i forhaven, der reklamerer for foreningen ”Movement Against Payments”.

Når du ser en enlig cyklist med angsten malet i ansigtet i et inferno af aggressive, dyttende kæmpebiler.

Når ungernes legekammerater er ved at brække sig af grin over dit forslag om at gå til parken.

… Så ved du, at uden bil kommer du ingen steder. En naturlig effekt af den kultur er, at kroppen støt og sikkert degenererer til det punkt, hvor jeg bestiller en lille fadøl, da mine bilkørende akademikerarme ikke kan løfte andet. I stedet for at følge landets skik, der kompenserer for den manglende motion med en Triple Bacon Ultimate Monster ComboBurger med cheese fries fra Wendy’s, henvendte jeg mig til ”SoldierFit”. Et træningscenter drevet af aktive soldater fra the US Marine med alt hvad det indebærer. Taget i betragtning af, at mit danske militære bidrag var at skrive ”øf øf” til samtlige spørgsmål ved sessionen, for at en langhåret musiker kunne slippe, virkede mit valg helt oplagt.

Idet jeg tilmelder mig, bliver jeg mødt af et hav af spørgsmål. Udover de basale data som navn, adresse, nationalitet og naturligvis kortoplysninger, spørges der ind til personlige forhold som baggrund, motivation og interesser. Det virker lidt overkørt, men jeg giver det et oprigtigt skud, og tænker ikke mere over det – indtil jeg ankommer. Her mødes jeg af en storskærm, der byder ”Simon Schmidt” velkommen og en træner, der har læst og refererer til mine oplysninger. Desuden har holdet jeg er tildelt, et internationalt snit og dermed andre i en tilsvarende situation, som gør small talk noget nemmere og umiddelbart. Sjældent har jeg oplevet en så personlig modtagelse. Jeg var hjemme!

Hvem er nogensinde blevet modtaget således som ny medarbejder? Ikke nogen jeg kender, der har haft lyst til at fortælle om det. Det handler som regel om en lidt overrasket organisation, der får en ny medarbejder med udsigt til en tid med manglende udstyr, adgange, introduktion og information. Som mange andre af virksomhedens processer som indkøb, vedligeholdelse, lagerstyring osv. får onboarding bare ikke samme opmærksomhed. Men der er penge og prestige i, ikke alene at få en medarbejder produktiv så hurtigt som muligt, men også at få medarbejderen til at føle sig velkommen og ønsket. Skruelåget skal rigtigt på fra starten. Det danner ringe i vandet og bidrager til at gøre virksomheden attraktiv og efterspurgt blandt kandidater. First impressions lasts.

Med Onboarding 2.0 lukker SuccessFactors hullet mellem en succesfuld rekruttering og en forberedt opstart i organisationen, i form af et integrerbart modul mellem Recruitment og Employee Central. Fra centralt hold orkestreres opstartsprogrammer tilpasset nye medarbejdere indeholdende dataindsamling, underskrifter, ønsker til udstyr og forberedelseslister. Det er også her der kan orienteres om opstartsmøder, tildeles en ”buddy”, sættes mål eller anbefale særlige interessenter i opstartsfasen. Endvidere kan notifikationer dannes således at de rette IT-adgange og adgangskort etableres. Den nyansatte får, efter rekrutteringen og inden første arbejdsdag, adgang til Onboarding home page med et styret indhold, og med direkte kommunikationsvej og dataudveksling til den nye arbejdsplads. Det betyder at den nyansatte kan medvirke til at ”ramme” den nye arbejdsplads løbende. Modulet er spundet i de mange muligheder SuccessFactors allerede tilbyder hvad angår sprog, GDPR og mobilunderstøttelse. Der er dermed rig mulighed for at have differentierede forløb i lande/regioner på forskellige sprog.

Desuden leverer modulet en løsning til det der sjældent snakkes om når talen falder på onboarding – nemlig offboarding. Hvorledes er processen når medarbejderen forlader virksomheden? Her ligger både en interesse i at medarbejderen har en positiv opfattelse af den tidligere arbejdsplads, men også en mulighed for at få ufiltreret feedback på organisationen. Denne proces kan ligeledes sættes op og styre møder med offboardee angående feedback og oplevelser, orkestrere vidensoverdragelse, holde styr på og inddrage virksomhedens ejendele og ikke mindst informere om medarbejderens afsked.

Selvom modulet kan stå alene, er det, efter min mening, mest interessant i kombination med rekruttering eller employee central og allerbedst begge. I det tilfælde er det en åbenlys gevinst, der relativt hurtigt og billigt, kan etableres. Send en besked og vi tager en snak.

Og den lille fadøl? Jeg kan mærke, at jeg er klar til at bestille den noget tungere strawberry daiquiri.

 

Simon Schmidt

Simon Schmidt

er seniorkonsulent hos 2BM. Han har stor erfaring med SuccessFactors, HCM og brugergrænseflader, inklusiv Fiori.

Vil du høre mere om Onboarding 2.0? Kontakt Simon

Call Now Button35 55 55 75